Indhold
-
Forsiden
Om
Chiang Mai
Attraktioner & Seværdigheder
Gode links
Rejseguide
til Hua Hin
Rejseguide til Pattaya
RejsertilThailand.dk
Statens
Serum Institut
Valutakurser
---------------------------------
Grand
Palace Bangkok
|
Chiang
Mai´s historie
Chiang Mai´s historie går
mere end 700 år tilbage i tiden, hvilket gør det til
en af de mest spændende historiske byer i Thailand.
Kongeriget Lanna, der dækkede store dele af det nordlige
Thailand og som Chiang Mai var en del af,
var i en blomstrende udvikling længe før Sukhothai og
Ayutthaya kongedømmerne.
I 1296 grundlagde Kong Mengrai Nophaburi Sri Nakorn
Ping,
Chiang Mai som ny hovedstad i hans blomstrende
Kongerige kendt som Lanna, hvilket oversat betyder
”millioner af risfelter”. Tidligere havde han
regeret fra Chiang Saen, som var en vigtig handelsby på
bredden af Mekhong floden, og på et tidspunkt bla. også
fra Chiang Rai. Senere flyttede han mod syd, men det første
forsøg på at grundlægge en ny by i Ping dalen blev
modarbejdet af en stor oversvømmelse af floden og
stedet blev opgivet på trods af at byggeriet allerede
var igangsat. Syv århundreder senere blev disse ruiner
i den sydøstlige del af byen opdaget af arkæologer, og
i dag udgør dette sted en vigtigt turistattraktion i
Chiang Mai, kendt som Wiang Khum Kham.
King Mengrai var en stærk og succesfuld leder og Lanna
undergik en stor udvikling og fremgang under hans
regeren (1259 til 1317). Han knyttede et stort venskab
med kongen Ramkhamhaeng af Sukhothai og Kong Ngam Muang
af Phayao. Mengrai nød stor opbakning fra disse
allierede i lyset af de syd-mongolske invasioner, der
forvoldte så megen uro i Asien i løbet af det 13. århundrede.
Lanna's nye hovedstad blev hurtigt et vigtigt kulturelt
og religiøst centrum og bestod således i flere århundreder.
Byen blev grundlagt på et kvadratkilometer stort område,
templer blev bygget ( bla. Wat Chiang Man, der går helt
tilbage til det tidlige 14. århundrede, og stadig består
og Wat Phra Singh som kom til i 1345) hvor også den særlige
voldgrav og bastioner blev tilføjet. Rigdommen i riget
efterlod arv såsom Wat Suan dem med sin tårnende
chedis og Wat Jet Yod, som blev bygget for de otte
Verdens Budhist Råd i 1477.
Chiang Mai og Lanna Kongeriget nåede sin absolutte
storhedstid under King Tilokarat i midten af det 16. århundrede,
og ekspanderende mod øst så vidt til Dag Nan-provinsen,
mod syd til Sukhothai og så langt mod nord som den nuværende
Myanmar / Kina grænse. Det var under Tilokarat´s
regeringstid, at arbejdet med den 96 m. tårnhøje Chedi
Luang blev afsluttet. På trods af et jordskælv i 1545,
hvilket bragte den ned til 42 meter, forbliver det
fortsat den højeste struktur i byen indtil midten
1950'erne.
Mellem det 16. og 18. århundreder led Chiang Mai under
manglende effektiv ledelse, hvilket resulterede i en række
af invasioner og plyndringer fra Burma og Ayutthaya, og
kontrollen med byen udeblev for befolkningen i Lanna i
mere end 200 år, trods flere forsøg på at generobre
byen . På et tidspunkt blev byen evakueret og lå næsten
øde hen.
Perioden for den burmesiske besættelse blev endeligt
afsluttet i 1774, da Kong Taksin (Rama I) af Thonburi
(Bangkok) indset nødvendigheden af at uddrive besætterne
af Lanna, for at forhindre dem i yderligere angreb længere
ind i Siam. Kong Taksin sendte styrkerne i krig under
ledelse af Chao Kawila, en (adelsmand) fra Lampang, der
omsider fik drevet burmeserne på flugt.
Efter genbesættelsen af Chiang Mai, udnævnte Taksin,
Chao Kawila som byens nye ”borgmester”, og under
hans ledelse gik byen fra styrke til styrke, med
genopbygning (ca. 1800) af den monumentale ringmur, der
stadig står den dag i dag, og etableringen af en havn i
slutningen af hvad der er i dag Thapae Road. I denne
periode indgik Chiang Mai også vigtige handelsmæssige
forbindelser med Burma og Kina.
Som Siam undergik løbende modernisering, blev Chiang
Mai blevet mindre og mindre isoleret fra resten af
Rattanakosisn Kongerige, der nu kontrollerede store dele
af det område som i dag kaldes Thailand. Lanna havde
haft en vis grad af selvstyre, men med ankomsten af en
posttjeneste (1883), og senere telegraf-og
jernbanestationer (1920´erne), blev Chiang Mai i
stigende grad trukket ind i politikken for hele landet.
Endelig, efter den ublodige revolution i 1932, ophørte
Siam (det blev først officielt kendt som Thailand i
1949) med at være et absolut monarki og Chiang Mai blev
en provins i landet.
Under den japanske besættelse under Anden Verdenskrig,
blev mange Nord-Thailændere bla. tvunget til at bygge
veje og andre infrastrukturelle ting. Arven fra deres
slid kan den dag i dag stadig ses i form af veje, der løber
igennem et næsten uigennemtrængeligt bjergrigt terræn,
hvilket nutidens besøgende nyder godt af og giver dem
mulighed for at opleve regionen.
Området har ikke altid været imødekommende og sikkert
at besøge for udlændinge. Eftervirkningerne af militærkuppene
i løbet af halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne
fremmedgjorde mange Nord-Thailændere og efter
Studenteroprøret i 1973 blev slået brutalt ned, tog
mange flugten til bakkerne i den nordlige del af
Thailand, hvor der dannedes en kommunistisk oprørsbevægelse,
som siden gjorde en stor del af landdistrikterne usikre.
Det politiske klima i regionen har dog gradvist ændret
sig, og i dag er disse grupper stort set blevet afvæbnet
i amnesti programmer i 1980'erne og området blev igen
åbnet for turisme.
I 1992 fejrede Chiang-Mai sit 700 års jubilæum og var
vært for SEA Games i 1998. Selv den finansielle krise i
1997 har ikke standset Chiang Mai fra at blive et
kosmopolitisk center i Thailand, som tiltrækker i
hundrede-tusindvis af turister hvert år.
|
|
